Jans Madblog

En blog om mad - en mablog? mblog? mlog? En mbmgdlbmmbfb? Årh, whatever! Bon appetit!

Posts tagged sushi

1 note &

Madoplevelser i Japan - konichiwa, baby!

Damn, hvor er der bare meget guf i Japan.

En krydret og stærk ramen med oksekødsboller, springløg, chili. Vistnok ved Shinjuku-stationen i Tokyo.

Morgenmad nummer to denne morgen: Sashimi af laks og tun i en passage ved Tsukiji-fiskemarkedet. Lidt, men rigtig rigtig godt!

Helt udspilet pakke med nødde/banan-energibar (købt i Tokyo ved havets overflade) i 2.800 meters højde på Mount Fuji.

På et gademarked i Kyoto: Skægge, snaskede og meget  velsmagende salte æbleskiveagtige dejkugler med et lille saftigt stykke blæksprutte i midten liggende i en sojabaseret dyppelse.

Shibuya, Tokyo: Vores sidste aftensmåltid i Japan, der startede med snegle, fortsatte med en fantastisk - omend lidt dyr - sushimenu og endte i et par nigiri med kammusling. Her på billedet ligger de allerede i baggrunden og glæder sig. En af de rigtig godt ting ved sushi i Japan, er udvalget af forskellige fisk. Her er der rå reje, to slags tun, blæksprutte og en, vi aldrig fandt ud af, hvad var.

Hurtigt! Løb mod Japan!

Filed under fisk sushi

0 notes &

Om at udskære en laks til sashimi - konichiwa!

Jeg var på et sushikursus i sommer. Det var nu ikke særligt godt, men jeg fik et par fifs om, hvordan man skærer laksen og tunen ud. Og DET var sgu godt! For man behøver jo ikke købe de der små frosne 100 grams-stykker hos fiskehandleren. Køb bare nogle store stykker filet, frys dem natten over og tø dem op.

Ok, og her er så, hvad jeg lærte: Sashimikødet - altså det bedste kød - sidder på den korte, tykke side af filet’ens midte. Altså til højre for mit snit her:

Midten er ret let at spotte - det er den hvide membran lige til venstre for snittet. Til venstre for midten ligger den næstbedste kød, og det kan man bruge til nigiri. De tynde yderstykker på begge sider, kan du lave makiruller af og det samme kan du af selve midterstykket.

Nå, men her har jeg altså lavet lidt sashimi, som jeg er helt pjattet med, sammen med en god japansk soja.

Filed under fisk sushi forret

1 note &

God sushi i Japan? Ja!…Ja, for fanden!
Denne omgang sushi var 13 timers flyvetur til Japan værd i sig selv - og så var der jo alt det andet mad. Men det her billede er fra en sushibar vi var på i Tokyo Food Show tæt ved Shibuya station.
Er det ikke smukt?

God sushi i Japan? Ja!…Ja, for fanden!

Denne omgang sushi var 13 timers flyvetur til Japan værd i sig selv - og så var der jo alt det andet mad. Men det her billede er fra en sushibar vi var på i Tokyo Food Show tæt ved Shibuya station.

Er det ikke smukt?

Filed under sushi