Posts tagged restaurant

Så er jeg tilbage fra tre monstrøse maduger i Kina - deraf manglen på opdatering af bloggen. Ja, det var jo ikke fordi, jeg havde mistet lysten til at skrive…troede du det? Virkelig?! Nåh, godt! Her er et par af de måltider vi spisepindede ned i løbet af turens første halvdel.

Den første aften i Beijing stavrede vi ned ad en lille sidegade et stykke fra hotellet, slog os ned ved et af bordene ude på gaden og fik bestilt to retter fra kortet. En bastant nudelret med grisestrimler og en subtil bagkant af stjerneanis:

Og en ret med grønne chilipebre, bacon, sichuanpeber, selleri og springløg.

Heldigvis blev vi også udstyret med to store lokale Yanjing-øl. Kineserne brygger lyst (lige over 3 %) og stort (600 ml.). Begge dele passer perfekt til mængden af chili i maden.

Og så dagen efter på Wonton Hou tæt på Trommetårnet: Lette og bløde wontoner med herligt krydret rejefyld.

Og chiliramen med oksekød og masser af soja. En stærk satan.

Så en barbeque-restaurant i Wangfujing. Hul i bordet og en spand med varme kul i hullet. Go!

Her er det mørt oksekød i en soya-/sesamoliedressing.

…der ryger på

En syrlig og kølig tangsalat: Gulerødder, agurk, tang, bønnespirer og andre godheder.

Mad i Kina er, som så meget andet der, særdeles billig. Et måltid som det øverste - to retter og to store øl - stod os i omkring 35 kroner i alt. Og i Beijing er alle verdens og Kinas forskellige køkkener samlet.

Fem dage i Marseille: Mad, mad og mad.

Tunsalat i Marseille lufthavn.

Morgenmads-pain au chocolate’er.

Bouillabaisse på Chez Fonfon.

Østers på skaldyrsmarkedet.

Fish and chips på fransk.

En fantastisk krydderi- og så meget andet-butik i det Det Arabiske Marked.

400 grams côte de boeuf på La Defonce i Cassis (yeah!).

Tarte tatin samme sted.

Espresso.

Kølig rose i middagsvarmen.

Efter vores besøg på Blanc de tófona sidste år havde stedet antaget nærmest mytisk status i mit gastrohoved. Jeg har delt ud af anbefalinger til venner og kolleger, og de, der har prøvet stedet, har være lige så begejstrede, som jeg var.

Og i tirsdags var vi så tilbage. Vi havde kraftigt overvejet at booke bord, men da vi denne gang boede cirka 50 meter fra stedet, lod vi være. Og det var heller ikke noget problem at få et bord - vi var faktisk de eneste, da vi gik ind ad døren klokken halv tolv. Indehaveren forklarede noget om en helligdag, som vi ikke helt forstod.

Nå men, vi huggede til menukortet og fik bestilt en flaske rød.

…og en hvid.

Og så bragede det løs.

De klassiske croquettes, men med iberico-skinke.

Stegt foie gras med karameliseret top og figner.

Tuntatar med jordbær og ørredrogn.

Blæksprutte med meget al dente kartofler og skummet kokosmælk.

Svineribben med stegte brisler.

Sojamarineret kalvefilet med sesamfrø.

Salat med tun.

En stuvning af porcinisvampe med et pocheret æg.

Og så retur til iberico-grisen - her i en carpaccio med fintsnittet æble.

Desserterne: En mørk og hvid chokolademousse.

En bagt crema catalana med karamelis og friske hindbær.

Og en café expreso. Dejligt.

Alt i alt var vi faktisk lidt skuffede i forhold til sidste år eller i hvert fald mindet om sidste år. Men det ændrer ikke ved, at Blanc de tófona stadig er et fantastisk sted, der varmt kan anbefales.

Blanc de tófona

c/ Bailén 74

Barcelona, Spain, 08009

Telefon: +34 93 232 96 01

Kun enog-gottverdammt-tredive euro for 36 gode stykker inkl. drikkevarer.

Vildt nok, hva’?

Restaurant Neu ligger i en af Oranienburger Strasses baggårde - næsten lige overfor Kunsthaus Tacheles. Neu er hyggeligt, men skarpt indrettet, og gårdhaven udenfor så pokkers fristende ud, hvis forårsaftenen lige havde været 5 grader lunere. Vi sad i atriet.

Alright, til maden: Først et lille intens bid oksekæbe og pesto på bagte tomater.

Derefter en hvidløgs- og aspargessuppe, som var herligt cremet og gemte på krebsehaler og stykker af friske hvide asparges.

Forret nummer to var smørpocherede svinekæber og stegte kammuslinger med en chutney på selleri, gulerod og tomat. Øverst et knækbrødsgitter med nigellafrø og strimler af peberrod.

Hovedretten var et gedigen stykke pighvar med en panade på blæksprutte og sprød brødkrumme.

Til dessert en mille-feuille med dejlig fed vanillecreme og syrlige rabarber. Ved siden af og på toppen var henholdsvis jordbærsalat og -sorbet.

Fint sted!

Restaurant NEU
In den Heckmannhöfen, II. Innenhof
Oranienburger Str. 32 10117 Berlin

http://www.restaurant-neu.de/

I det sydlige Irland ligger byen Cork, og i hjertet af den er The English Market, som er et herligt madmarked hovedsageligt med lokale produkter. Specielt fiske- og skaldyrsudvalget er i særklasse, men der er også spøjse traditionelle irske produkter som fåremave og utallige udgaver af blodpølse.

Og det er jo i sig selv fedt nok, men som en bonus ligger der oppe på første sal en restaurant, der laver mad med råvarerne fra markedet. “The market is our larder”, står på en tavle ved indgangen. Stedet hedder The Farmgate Restaurant.

Vi var der en lørdag eftermiddag ved to-tiden og måtte vente en tyve minutters tid. Et populært sted, der for mit vedkommende bød på turens bedste måltid.

Først tre gigantiske østers. Fede og fantastiske.

Til hovedret grillet rødspætte med kryddersmør og pommes anna, samt en grov mos lavet på gulerødder, selleri og majroer. Klassisk!

Og til slut en æbletærte med custard.

Nammenam.

Helt klart et besøg værd, hvis du på et tidspunkt er på den grønne ø.

http://www.farmgate.ie/

Fra Frederiksbergs bedste indiske take-away: Venus Pizza & Indiske Specialiteter, Søndre Fasanvej 70, 2000 Frederiksberg.

Wuuu!

Den højtbesungne Restaurant Relæ i Jægersborggade 41 tog sig en velfortjent vinterferie for, som der står på deres hjemmeside, at “lade op mentalt, få ny energi og blive klar til igen at ville overtage verdensstyret”. Nuvel! Men nu er de tilbage og ligeså hypede: cirka tre ugers ventetid på et nogenlunde godt bord.

Der var da også fuldt hus, da vi torsdag aften klokken halv ni nærmest sprang ned i restauranten af bare forventning. Af med overtøjet, ned at sidde, menukortene og bestikket i en lille skuffe i bordet. To gange kødmenu!

Forretten var en variation over surf and turf, nemlig tatar af okseinderlår med blåmuslinger og saften og revet skal fra den skægge blandingscitrus bergamotte. Fantastiske smagskombinationer og virkelig god tatar. Til retten havde vi taget det glas, som vinmenuen foreslog til den ret. En fed hvidvin med masser af æble. Perfekt.

Så kom der en endnu en forret, nemlig en puré på bagte kartofler med ristede sorte oliven og kærnemælk i to udgaver - tyktflydende og vallen som knas. Blød, dejlig og intens. Blandede man olivenerne og puréen smagte det af bacon, som Rikke sagde.

På tjenerens opfordring havde vi nappet en 2008 pinot til de resterende retter. Den var ret skæg, farven nærmest rosé og en frisk, syrlig smag.

Hovedretten var endnu en udgave af surf and turf. Lammeskank pillet fra benet og en sky på marv og tang. Fænomenalt. Og lammet var akkompagneret af gulerødder, som var langtidstilberedte. Først to timer i ovnen og så en halv time i pande sammen med smør.

Retterne er ret fyldige, så vi sprang osten over og dykkede direkte ned i desserten: En usødet semifreddo på jordskokker med passionsfrugt i både rå og pureret form. Drys af friskkværnet kaffe.

Havde vi taget startretten, som var seje jordskokker med sennepscreme, havde der været en perfekt symmetri i måltidet: Jordskokker, surf and turf, mellemret, surf and turf, jordskokker. En skæg ide!

…og White Stripes på anlægget. Sgu lige et sted for mig. To tomler op! Tak!

http://restaurant-relae.dk/

Aquamarina er jo ret godt anmeldt og en restaurant, som jeg længe gerne har villet besøge, ikke mindst pga. deres fokus på fisk og skaldyr. 

Vi var lidt sent ude, men fik fat i et bord klokken halv ti onsdag. Konceptet i Copenhagen Dining Week er tre retter for tohundrede kroner og at man kan “opleve en lang række gode restauranter til en fair pris”, som hjemmesiden proklamerer. Vi håbede altså at opleve lidt af, hvad restauranten byder på, måske nogle retter fra det normale kort. 

Desværre var vores treretters - forhåbentlig - vist ikke noget fra restaurantens sædvanlige udvalg. Vi startede med råmarinerede laks i tern, fennikel, æble, lime og så, ret uforståeligt, lidt revet gulerod og agurkeskiver. Hovedretten var pennepasta med en tomatbaseret sauce og to blåmuslinger og en reje. Jep, to og en. Desserten var en mindre servering af en ret standard tiramisu sat på et z af lidt karamel.

Alt i alt en ret skuffende menu, som jeg er sikker på kan laves bedre på det sted…og som udenfor Dining Week forhåbentlig også bliver det. Vi havde sgu set frem til aftenen, men øv!

Fra restaurantens hjemmeside.

Bacon, brunchpølser, skinke og pebersalami. Æg i ramekin. Yoghurt med pistacienødder og knas. Pandekage med kondenseret mælk. Salat og bagte tomater. Chokoladecroissant. Kiwi- og appelsinsalat. Skimmelost og perleløg. Smoothie. 

Ethundredeogfemogtredive kroner.

Bum!

http://www.belisbar.dk/

Det er sgu et hyggeligt sted.

Efter min mening et skridt op i forhold til Allo Allo, der havde til huse i lokalerne før. God og rigelig mad. Vi var dernede en torsdag aften. Jeg nappede først en porre-/kartoffelsuppe. Supercremet og god. Til hovedret confiteret gris fra Grambogaard med sauerkraut og rødbeder. Fed og fyldig gris, kæmpe portion. Og desserten var mandeltærte med en creme fraiche, der mindst må have været på 50% - den var kuglet op som en is. Herligt! Rikke fik julesalat, påklædt serranoskinke, gratineret i morneysauce og med små gule tomater. Braiseret lammeskank i midten og til dessert marengs, marengs, marengs. Yes!

Plus en gin/tonic, to glas vin og en skidegod Mikkeller IPA for 625 danske kroner. Det er da mere end ganske rimeligt.

www.frankies.bistrodeluxe.dk

Konceptet er, at alle retter koster 120 svenske kroner og ligger størrelsesmæssigt mellem en forret og en hovedret. I virkeligheden er størrelsen dog tættere på en forret end en hovedret, men alligevel er tre retter rigeligt til selv en stor sult.

Retterne er klassiske og særdeles veleksekverede. Både deres tatar og foie gras-terrin var i særklasse, og Rikke fik en fantastisk tallerken Iberico-skinke. Bravo!

Husk at reservere bord i god tid.

Atmosfär, Fersens väg 4, Malmø, www.atmosfar.com

Blanc de Tófona er en fantastisk taparestaurant i Barcelona, som Anders, Eric, Lars og jeg fandt ved et komplet tilfælde en nydelig onsdag aften i forsommeren 2010. Næste gang du er i Barcelona, må du virkelig besøge den.

De har sat et nyt præg på de klassiske tapasretter og serverer dem uden forbehold i en simpelt indrettet restaurant med plads til ikke flere end 30 personer. Vi kom lidt over elleve og var heldige at få et bord til fire. Næste gang vil jeg nok bestille bord, for restauranten er særdeles vel besøgt og anmeldt. Jeg kan anbefale at lægge menukortet væk, og lade kokken vælge for jer.

Adressen

Blanc de Tófona

c/ Bailén 74

Barcelona, Spain, 08009

Telefon: +34 93 232 96 01