Posts tagged restaurant

Toldboden har relanceret deres weekendbrunch, og det er sat’me gået godt. Konceptet er bygget op omkring buffet, udelukkende danske råvarer og to seatings på halvanden time hver startende klokken 10 og 12. 

Kontra-kaffe, te, smoothies og ufiltreret æblemost - og i øvrigt også vodka - er inkluderet og ad libitum i de 225 kroner, som brunchen koster.

Den egentlige menu ændrer sig med sæsonen, men har en fast kerne af forskellige egnsspecialiteter som skinke fra Fanø, oksespegepølse fra Gilleleje og Toldbodens egne fiskedeller.

Til vores glæde var der denne søndag i marts også bonus på skaldyr, så vi svinede os til i jomfruhummere, krabbeklør og pil-selv-rejer med en hed aioli.

Kvaliteten på en brunch kan ofte summeres op i, hvor godt køkkenet har stegt bacon’en. På Toldboden er det helt perfekt, sprødt og knasende. 

Her har jeg også nappet en fin oksepølse med pesto, glacerede rodfrugter, perlebyg, røræg og en lille mørt stykke svinebryst.

Kaffe fra Kontra.

Rå nordisk stil, fåreskind og langborde.

I baggrunden anes en stor stak vafler og fire forskellige sirupper, blandt andet både havtorn- og hybencoulis. Den søde tand mættes derudover af kærnemælksis, yoghurt med müsli, brownie og gulerodskage.

Denne brunch er simpelthen perfekt.

Restaurant Julian på Toldboden, Nordre Toldbod 24, 1259 København

Bestil bord på deres website.

Den af anmelderne efterhånden højt besungne Restaurant Pluto - Rasmus Oubæks nyeste påfund - blev vores sublime skæbne sidste fredag.

Fuldt hus i restauranten klokken 20.

Vores ambition var deres 20 serverings-menu, men vi blev hurtigt talt fra det af tjeneren. En fem-seks timer skulle vi nok sætte af, sagde han. Ikke fordi køkkenet ikke kunne følge med, men rettere vores maver. Klar tale.

I stedet accepterede vi den lille menu på kun 12 serveringer. Og som aftenen skråsikkert skred frem, blev det hurtigt klart, at ordet “lille” ville blive berøvet for al betydning.

Første ombæring var fire tallerkner tapas med et par danske nik. Smeltende salt og umamispækket sortfodsskinke. Ansjoser. Salami med morkler. Solæg. Kroketter lavet på brissel. Crostini med anderillette.

En god bund.

Så røg hovedretterne på bordet i en lind, men passende strøm. Kammuslinger med tre slags jordskok. Torsk med knuste kartofler. Blæksprutter med pimiento de Padrón. Små asiatiske burgere med fnuglette dampede burgerbollewraps. Hjerter med snegle og estragon. Og endnu en treenighed: Knoldselleri i tre forskellige afskygninger. Og så and, and og and. Perfekt stegt foie gras. Andetærte med rødvinssauce og andekråser. Og mere foie gras.

Jøsses!

Det hele var ganske sublimt og overvældende i fylde, dog mindede de to desserter, der lukkede ballet, lidt for meget om hinanden: Begge med is og noget maltosnehalløjsa. Men måske var der detaljer, vi overså.

Smagen var dog ikke til at overse. Dejlig finale og generelt set en dejlig progression gennem måltidet.

Og som en bonus oplevede vi en særdeles opmærksom og præcis tjener, der ganske ubesværet demonstrerede, hvordan man gør aftenen rar for de spisende.

En 12 serveringsmenu er 400 spir - og det er absolut ikke for meget - men man kan sagtens gå a la carte-vejen og slippe med mindre.

Book nu!

Restaurant Pluto

Borgergade 16

1300 København

www.restaurantpluto.dk

Foto: Restaurant Pluto

Efter to uger i Argentina er vi nu på vej ind i Chile. Så tid til et lille kig tilbage over skulderen.

Argentina er forfærdelig god ved en på madfronten. Portionerne er vulgært store, og kødet er rødt, saftigt og bare grundlæggende i orden. Men selvfølgelig er der også andet end kød at proppe i munden.

Papas Bravas som man ikke kender det fra rejser i Spanien. Her er det perfekte og friskkogte pommes med stærk chili, der klæber til ‘toflen.

Buenos Aires-bydelen San Telmo på en varm søndag eftermiddag. En forladt parkeringsplads er blevet lavet om til popup-grill. På stålet er dels bife de chorizo (steaks af tyndsteg) og dels chorizo-pølser. I Sydamerika laves sidstnævnte helt uden paprika, som man ellers kender dem fra Spanien.

Steak…jep, 400 gram.

Carpaccio på laks. Olivenolie. Citron. Rosapeber. En ulastelig frokost i Mendoza.

Caipirina fra det store naboland mod nordøst.

Malbec-smagning på vingårdene rundt om Mendoza. 

En stuvning på lam fra Patagonien

Restaurant Kadeau på Vesterbrogade, som siden starten i efteråret 2011 har høstet stort set alle de hædersroser københavnske medier kan tromme sammen, har nu transformeret sig til Pony. Kadeau flytter til Christianshavn, ponyen passer på de gamle lokaler på Vesterbro.

Jeg var heldig at være dernede med tre gode kammerater en onsdag aften. Gemütlige lokaler, god mad og - herligst af alt - behagelig og engageret betjening. Vi fik deres fire-retters-menu og drak svanesk øl til.

Først stegte kolde kammuslinger med syltet agurk og estragoncreme. Ikke helt min kop te, lidt for bleg i smagen, men enkel og frisk.

Næste ret var derimod fuld skrue: Tatar af okseinderlår. Jeg elsker tatar. Oftest laver jeg den helt klassisk, måske med friske krydderurter. Men her var den i et favntag med trompetsvampe og en svampebuillon med merian. Så svampet. Og på den særdeles gode måde.

Hovedretten var confiteret svin med smørkogt knoldselleri. Heldigvis akkompagneret af bitre og syrlige modspark i form af sprøde kål og salater og en vinaigrette. En rigtig fin ret med god balance.

Til sidst mælkeis og hvid chokolade med jernurt som pulver, granité og olie. Meget raffineret og proppet med velsmag. Bravo.

Tak for mad.

Vi var i den lange weekend et par dage i Göteborg. Byen har for mig altid har været en, man bare kørte igennem for at komme et godt sted hen - de norske og svenske skisportssteder. En slags Sveriges svar på Fyn. Det viser sig dog selvfølgelig, at være en rigtig hyggelig by, når man kommer ind i midten, og en by med en fantastisk madkultur, når det kommer til fisk og skaldyr.

Vi havde hjemmefra reserveret bord på to restauranter. Torsdag aftens valg - Restaurant Familjen - skuffede en smule, men fredag aften spiste vi på Fiskekrogen på Lilla Torv, og det var et helt igennem fantastisk oplevelse.

Deres glansnummer er en urimeligt overdådig fiske- og skaldyrsbuffet, der serveres i et smukt og klassisk fiskerestaurantslokale med hvide duge på bordene, mørke møbler, fade med champagne- og hvidvinsflasker overalt, et bar-setup med servering og et sart lysindfald fra den tidlige sommeraften udenfor.

Måltidet indledes med en intens muslingesuppe, pisket med fløde og serveres med et stykke smørstegt brød og to muslinger på størrelse med jeg ved ikke hvad. Det er sådan en suppe, der virkelig tager pusten fra en og gør det modsatte ved appetitten.

Hvidvin og champagne.

Søkogte pilselvrejer og aioli.

Flutes og knækbrød.

Jomfruhummere, nye kartofler i smør og dild, laks, gratineret torsk, kanapéer med rejer og æg, røgede rejer, kartoffelsalat med rødløg, krabbeklør og en masse andre småretter.

Buffeten er så klassisk, at det næste gør ondt, og tilberedningen og servicen sidder så meget i skabet, at man bliver helt glad indeni. Til sidst er man bare mæt og lykkelig. 

Der er kun 318 kilometer fra København til Göteborg.

Bravo!

Fiskekrogen
Lilla Torget 1 
Göteborg, Sverige
+46 3110 1005
www.fiskekrogen.se

Her er en anbefaling.

Madsvinet åbnede for et par måneder siden i et tidligere slagterlokale. De rå klinkebelagte vægge er stadig intakte, og i garderoben hænger man overtøjet på kødkroge. Alt i alt en upoleret madkulisse, der passer godt til den rustikke menu, som stedet tilbyder.

Priskonceptet er, at den første ret koster 150 kroner, og at man bliver lettet for 90 kroner for hver af de efterfølgende retter. Simpelt. Hvad der også er simpelt er stedets cocktailkort. 50 kroner for en god start. Vi hoppede ombord i en ingefær-, æble-, rom-bandit, der virkelig ramte pletten.

Appetizeren røg hurtigt på bordet: råmarinerede blæksprutteringe.

Til forret nappede jeg stenbiderrogn med fed creme fraiche og pesto. Fantastisk grillet brød. Det var sgu i orden. Det er nu, stenbiderrogn skal spises. Min kammerat fik ceviche med kammusling og blodappelsin, som han var godt tilfreds med.

Hovedretten var en skidemør entrecote med grillet squash, rødbeder og en mørk og intens glace. Mindre heldig var min kammerats rødbedesuppe - en tand for sød for hans smag.

Til dessert fik vi chokoladekage, revet pære vendt i rosenvand, rosenblade, pocheret pære med karamel og en creme på syrnet fløde. Fin intens kage og læskende tilbehør. 

Madsvinet er sgu et godt sted. Meget rustik og mættende mad, fedt lokale og superdejlig og afslappet betjening. Helt klart en aften værd.

Madsvinet
Enghavevej 58
1674 København V
http://madsvinet.dk/

Vel hjemvendt fra 10 dage i Thailand er her et par af de megabytes, jeg fik proppet ind i mit kamera - og retter jeg fik i maven.

Blækspruttesalat med syltede chilier og frisk koriander.

Spyd, spyd og spyd på Phuket Town Night Market.

Thai Beef Salad på Bon Island.

Muslinger i chilisauce galore på et gadekøkken i Chinatown, Bangkok.

Krabber samme sted.

Fiskesuppe med nudler, fiskeboller, grillet fiskeskind, flæskesvær og purløg.

Weekend Market i Bangkok. Rød fiskekarry og tag-selv-grønt.

Den allestedsnærværende Pad Thai - stegte nudler med bønnespirer, æg, fiskesauce og meget andet guf.

Og selvfølgelig kølige Singha-øl.

Den kommende åbning af Aamanns/Copenhagen i TriBeCa på Manhattan fik en del presse for tre uger siden, og det bliver spændende at se, om restauranten bliver en succes. Det gætter jeg på.

For den originale restaurant på Øster Farimagsgade er et af mine yndlingsfrokoststeder i København. Hyggeligt og samtidig stilfuldt lokale og overordentligt opfindsomt smørrebrød.

Under Copenhagen Cooking i august var jeg sammen med en kammerat til snapsesmagning dernede. Vi sad til langbords med ti andre snapsenysgerrige, og Adam Aamann kom selv ind, satte sig ned og øsede af sin viden om snaps, mens det ene stykke smørrebrød fulgte det næste. I alt kom vi igennem tolv forskellige kryddersnapse og fik undervejs en masse at vide om dels fremstillingen og dels tankerne bag kombinationen med smørrebrødet.

Man skal lede længe efter en mere sympatisk og vidende restaurantør end Adam. Og man skal også lede længe efter mere velsmagende og moderniserende smørrebrød end hos Aamanns. Stedet kan virkelig varmt anbefales.

Aamanns Etablissement

Øster Farimagsgade 12
2100 København Ø
Mail:booking@aamanns.dk
Telefon: 3555 3310

http://www.aamanns.dk/

Et af de bedste og mest afslappede frokoststeder - og så meget andet - på Vesterbro. Hønsesalat med radiser, tomater, ristet rugbrød og tynde skiver af stegt flæsk i novembersolen til 69 kroner.

Old school og sat’me i orden.

Dyrehaven Spiseri
Søndre Boulevard 72
1720 København V

York er sgu en dejlig by og gedigen rent madmæssigt. Vi fandt i en utrolig hyggelig restaurant i Grape Lane, der serverede rustikke retter i lavloftede bindingsværkslokaler.

Først et såkaldt York Bites-brædt med griserillette og blommer.

En krebsehalerisotto.

Og en blodpølse-pie med grov sennep.

Og så hovedretten. Tykke skiver af mør og saftig gris med kantareller, gulerødder, bønner og en fænomenal kartoffelmos med gorgonzola. Toppet med karse. Jep, et frygteligt rod, men sindsygt velsmagende rod - der på en eller anden måde virkede.

Til dessert en apple charlotte med kanelis.

Sunday roast og sticky toffee pudding med custard og toffee sauce på Englands - og dermed verdens, ja, verdens - hyggeligste pub The Falkland Arms.

Sidste stop på Kina-turen var Shanghai, men først ventede der 26 timer i tog. Vi delte kupe med et sødt kinesisk par, der bød på øl og små snacks i form af stegt tofu, ribben, kogt lever, spiserør og - ikke mindst - hanekamme.

Shanghai er meget anderledes end resten af Kina og på samme tid essensen af Kina. Mennesker overalt. Mylder overalt. Og heldigvis: Mad overalt.

Kylling og løg - fortsat stegende ved bordet.

Masser og masser af chili.

Sojabønner med salt og et vrid citron.

Nigirisushi.

En fuldstændig perfekt grillet makrel. Saftig.

Sojabraiseret gris, der førte mine tanker hen på en ret, jeg tidligere har haft på bloggen. Supermørt og en dyb, mørk smag.

Det var Kina - næste blogindlæg bliver en opskrift.

Efter Beijings mylder af forskellige køkkener fløj vi til Chengdu helt inde i maven på Sichuanprovinsen. Sichuankøkkenet er nok mest kendt for retternes styrke, der blandt andet kommer til udtryk i en generøs brug af chili og sichuanpeber - noget der er ganske tydeligt, når man går på markedet.

Chengdu er kendt for dens afslappede tekultur. Jeg er normalt ikke selv så meget til te, men konceptet holdt sgu, må jeg indrømme. Man får udleveret en helt termokande, så man kan sidde og toppe op hele dagen. Teen var sgu også god - med friske jasminblomster.

Sichuankøkkenets stjerne er helt klart hotpotten. Konceptet, som også kan opleves på visse kinesiske restauranter i Danmark, er, at man får en suppe ind på bordet med en brænder under, og så koger man selv kød, fisk, tofu, nudler og grøntsager. En slags asiatisk fondue. Suppen bliver bedre og bedre, og til sidst kan man jo så vælge lige at skylle det hele ned.

Vi valgte duesuppe, der absolut ikke manglede ditto kød.

I suppen røg bacon, oksekød, shiitakesvampe, svinemave, nudler, springløg og en masse andet godt.

Frokosten på sidstedagen i Chengdu: En stærk bandit med kylling, chili, mandler og springløg og en sindsygt aromatisk sauce.

Og en ret med kogt - eller måske rettere dampet - svinekød og ferskner. Kødet var ufatteligt mørt og kantet med stjerneanis og sichuanpeber.

Så er jeg tilbage fra tre monstrøse maduger i Kina - deraf manglen på opdatering af bloggen. Ja, det var jo ikke fordi, jeg havde mistet lysten til at skrive…troede du det? Virkelig?! Nåh, godt! Her er et par af de måltider vi spisepindede ned i løbet af turens første halvdel.

Den første aften i Beijing stavrede vi ned ad en lille sidegade et stykke fra hotellet, slog os ned ved et af bordene ude på gaden og fik bestilt to retter fra kortet. En bastant nudelret med grisestrimler og en subtil bagkant af stjerneanis:

Og en ret med grønne chilipebre, bacon, sichuanpeber, selleri og springløg.

Heldigvis blev vi også udstyret med to store lokale Yanjing-øl. Kineserne brygger lyst (lige over 3 %) og stort (600 ml.). Begge dele passer perfekt til mængden af chili i maden.

Og så dagen efter på Wonton Hou tæt på Trommetårnet: Lette og bløde wontoner med herligt krydret rejefyld.

Og chiliramen med oksekød og masser af soja. En stærk satan.

Så en barbeque-restaurant i Wangfujing. Hul i bordet og en spand med varme kul i hullet. Go!

Her er det mørt oksekød i en soya-/sesamoliedressing.

…der ryger på

En syrlig og kølig tangsalat: Gulerødder, agurk, tang, bønnespirer og andre godheder.

Mad i Kina er, som så meget andet der, særdeles billig. Et måltid som det øverste - to retter og to store øl - stod os i omkring 35 kroner i alt. Og i Beijing er alle verdens og Kinas forskellige køkkener samlet.