Jans Madblog

En blog om mad - en mablog? mblog? mlog? En mbmgdlbmmbfb? Årh, whatever! Bon appetit!

0 notes &

Nudelsalat med kylling og mango

Endnu en Rikke-opskrift: Nudler, en halv mango, lidt kylling, broccoli, et springløg, sesamfrø, en lime, to fed, soja og lidt honning.

Kog broccolien og nudlerne og skyl i koldt vand. Skær mangoen i tern. Brun kyllingen sammen med hakket spring- og hvidløg. Glaser til sidst kyllingen og løgene af med et par teskefulde honning, lime og masser af soja. Bland det hele sammen i en stor skål med et drys eller tre af sesamfrø.

I øvrigt har vi fundet en fantastisk japansk soja til både retter som det her og til - som navnet antyder - sushi: Sushi Soy Sauce fra Yamasa-bryggeriet. Perfekt balance mellem smagsdybden og den fermenterede kant. Og meget salt. Herligt.

Du kan købe den i den japanske butik Sachie i Fiolstræde 32. De har også meget andet guf.

Filed under hovedret kylling