Jans madblog

En blog om mad - en mablog? mblog? mlog? En mbmgdlbmmbfb? Årh, whatever! Velbekomme!

1 note &

Hjemmelavet karrysalat til silden - kom an, julefrokost!

Midtvejs i oktober. Jeg så pebernødder i Netto i går. Før man ved af det, sidder man op til albuerne i snaps og sild og håber på, at der er nogen, der vil række en karrysalaten. 

Jeg har tidligere skrevet om hjemmemarinerede sild - se bare her - men her er mit forslag til en ditto karrysalat, der har lidt frisk og stærk umpf.

Min karrysalat består af et fintternet æble og et fintsnittet skalotteløg.

En spiseskefuld kapers og lidt revet perberrod.

Et finthakket hårdkogt æg - finere end på billedet her.

Og endelig cirka 1/4 liter drænet tykmælk. Salt. Peber. Og en god karryblanding.

  1. jansmadblog posted this