0 notes &
Fish and chips - splendid, old chap!
Her er min version af den klassiske Britiske ret fish and chips i en fræk lille forretsservering og med tigerrejer i stedet for fisk. Nuvel, prawns and chips then!
Så altså…mine fritter laver jeg ved at skære kartofler i tynde stave. Skylle dem i en skål, indtil vandet ikke længere bliver tåget. Tørre dem. Og til sidst friturestege dem, indtil de er gyldne.
Mens kartoflerne steger, rører jeg 2,5 dl hvedemel og 2,5 dl mørkt øl sammen. Pisker to æggehvider hvide og luftige og folder dem i ølblandingen sammen med en del salt. Dypper tigerrejerne i dejen og frituresteger dem, indtil de er sprøde. Og det er ikke længe - et par minutter, måske.
Mushy peas, som den grønne element jo hedder, laver jeg ved at koge ærter i lidt vand sammen med masser af citronsaft, lidt sukker, salt og peber. Til sidst knuser jeg ærterne til en grov mos.
