Jans Madblog

Month

December 2011

4 posts

Stærk vegetarkarry med kartofler - influenzadræber

Nu jeg lige tænker over det, så kunne man også smide græskar i denne ret sammen med kartoflerne. Og så ville kød, for eksempel lammekød, selvfølgelig heller ikke spolere den, men her er en vegetarversion kun med vinterkartofler.

Først karryblandingen: Mas 3 nelliker, 1 spsk korianderfrø, 1  spsk spidskommen, 1/2 spsk. fennikelfrø, 1 spsk. sort peber, 3 kardemommekapsler, 1 tsk. kanel, 1 tsk. ingefærspulver, 1 tsk. salt i din morter. Rist karryen i gryden, indtil dine øjne løber i vand.

Hak to store hvide løg fint og smid dem i gryden til karryen sammen med en stor klat smør eller ghee, hvis du har det. Lad løgene falde sammen og få lidt farve. Tilsæt en dåse hakkede tomater og en lille halv liter fond. Stavblend en chili, seks fed hvidløg og en knold ingefær med et skvis citronsaft og 1 dl yoghurt i en skål og rør blandingen i gryden.

Tilsæt herefter kartofler, som du har skåret i store rustikke stykker. Lad retten simre i mindst en times tid. Kartoflerne skal være gennemkogte, men stadig faste. Juster med salt. Anret med koriander og frisk rødløg.

image

And in English.

Firstly the curry: Crush 3 cloves, 1 tbsp coriander seeds, 1 tbsp cumin, 1/2 tbsp fennel seeds, 1 tbsp black pepper, 3 cardamon pods, 1 tsp cinnamon, 1 tsp ginger powder and 1 tsp salt with a pestle and mortar. Roast the curry in a big pot until your eyes water.

Chop up two large onions finely and toss them into the pot with the curry with a big blob of butter or ghee, if you have it. Sweat the onion and give them a bit of colour. Add a can of chopped tomatoes and half a litre of stock. Blitz one chili, six cloves of garlic and a large bulb of ginger together with a bit of lemon juice and 1 dl yoghurt in the blender and add the mixture to the pot.

Add potatoes peeled and chopped into rustic chunks. Let the dish simmer away at low heat for at least one hour. The potatoes must be tender but still firm.

Season with salt and pepper and serve with a bit of coriander and slices of fresh red onions.

Dec 20, 2011
#hovedret
Gløggessens til hvid gløgg og tak for sidst

Først og fremmest: Tak for sidst til alle jer der kom forbi mit julestade i fredags. Det var en hyggelig dag, og jeg fik udsolgt af mine varer bortset fra en håndfuld flasker.

image

Jeg kom til at love, at jeg ville hoste op med opskriften på gløggessensen, så her er den. Altså det er jo ikke raketvidenskab, men dæleme godt.

Til en halv liter ufiltreret æblemost skal du bruge 3 spsk rørsukker, to kanelstænger, 8 nelliker, 8 kardemommekapsler, en vanillestang, to stjerneanis, to laurbærblade, et par stykker appelsinskal.

Start med at riste krydderierne godt i gryden, så du trækker olierne og aromaerne ud af dem og kom derefter sukkeret på. Sukkeret kan du godt lade karamellisere lidt, inden du til sidst smider æblemosten over og koger op. Lad det simre i en lille halv time under låg.

Sådan en omgang - altså et halv liter essens - passer til to flasker hvidvin.

Dec 18, 2011
Kommer du forbi min stand ved TorvehallerneKBH på fredag? Ja? Sejt, mand!

På fredag har jeg været så heldig at få en stand på TorvehallerneKBHs julemarked. I følge DMI kommer jeg vist til at trodse kraftig vind og sikkert også lidt regn, men jeg håber alligevel, at få solgt alle mine varer.

Jeg vil sælge tre hjemmelavede guldklumper: Essens til hvid gløgg og en konfektkage i to varianter - en med mørk chokolade og en med hvid chokolade og revet appelsinskal. Den perfekte gave til pakkespil, hvis du spørger mig.

image

Gløggessensen er æblemost kogt med rørsukker og masser af kanel, kardemomme, nelliker, stjerneanis, appelsinskal, vanille og laurbærblade. Du smider bare en flaske hvidvin i gryden sammen med essensen og varmer op. Måske lidt rom eller snaps? Mums!

Kig forbi på fredag og få en sludder, så bliver jeg glad! Og sig til din kammerat og dine veninder, at de også skal komme forbi og købe gløggessens. Der er åbent fra klokken 10 og helt til klokken 20.

Vi ses!

Dec 12, 2011
Min juleburger - flæskestegspostludium

image

Flæskestegen, kartoflerne og den brune sovs er dagen derpå lidt som et af Kaizers Orchestras nyere albums: Man bliver mindet om fortidens storhed, men det er ikke helt godt længere. Men det kan det absolut blive. Det kan for eksempel blive til den mest fantastiske juleburger.

image

Start med at pille så meget af kødet, som du og dine medspisere kan sætte til livs, fra stegen. Pil kødet af i trævler og tag også lidt at fedtet med.

image

Steg kødet op på en pande i lidt smør sammen med en kanelstang. Kanelstangen giver en varme og antydningen af en klassisk julet smag, der går rigtig godt til de andre dele af burgeren. Hvis du har gemt lidt af skyen fra stegen, så tilsæt lidt af den til kødet. Hvis ikke, så giv det lidt vand undervejs. Kødet må endelig ikke blive stegt tørt.

image

Hov, du skal også have fat i en brugerbolle. Men der er jo bunker af dem i supermarkedet og også masser af opskrifter på nettet.

image

Jeg bygger min juleburger op med lidt brun sovs nederst, så det ristede trævlede kød, så masser af rødbedeblade, så to skiver æble og til sidst flæskesvær. Kartoflerne fra i går har fået lidt salt og peber og en omgang i panden med lidt olivenolie.

Haps, haps!

image

Dec 4, 20113 notes
#hovedret #gris
Next page →
2012 2013
  • January 5
  • February 7
  • March 6
  • April 8
  • May 6
  • June 3
  • July
  • August
  • September
  • October
  • November
  • December
2011 2012 2013
  • January 7
  • February 3
  • March 10
  • April 8
  • May 5
  • June 6
  • July 2
  • August 3
  • September 4
  • October 8
  • November 4
  • December 8
2010 2011 2012
  • January 7
  • February 16
  • March 11
  • April 14
  • May 10
  • June 9
  • July 9
  • August 6
  • September 12
  • October 11
  • November 10
  • December 4
2010 2011
  • January
  • February
  • March
  • April 1
  • May 2
  • June
  • July
  • August
  • September
  • October 32
  • November 22
  • December 10