En ganske nem dessert.

Det eneste, du skal gøre, er at tage huden af en hel ananas og braisere den, som du ville et stykke kød. Giv den en fire, fem timer i gryden ved meget lav varme. Enten på blusset eller i ovnen ved 125-150 grader. Vend ananassen en gang imellem.

Braiseringslagen var en kombination af Myers’s Rum og (undskyld, Mads) Stroh-rom, samme mængde vand, et par spiseskefulde brun farin, en hel flækket vanillestang og en stjerneanis.

Hvilken rom, du benytter, er en kende ligegyldigt, men brug en mørk en af slagsen, som generelt set er sødere og mere fyldig end de hvide.

Efterhånden som romlagen hygger sig med ananassen, reduceres den og bliver til sidst til en voldsomt aromatisk sirup, der både er sødmefuld og syrlig. Fænomenalt.

Skær store steaks af ananassen rundt om stokken og server med vanilleis og lidt af siruppen. Ikke helt dårligt.

God weekend, folkens.

Ses vi oppe foran til Flaming Lips på Northside i morgen?

IN ENGLISH

A whole braised pineapple is an extremely aromatic and delicious dessert that you can knock up in ten minutes…and four hours.

Take the skin off the pineapple and braise it in a pan like you would a big piece of meat. At low, low heat for four to five hours, turning it once in a while.

The braising liquid is equal parts dark rum and water, mixed with a couple of tablespoons of brown or muscovado sugar, a whole split vanilla pod and a star anise.

When done, cut steaks along the stem and serve with vanilla ice cream.

Hvide asparges er en af de der ingredienser der - ligesom jordbær - kun lige er i sæson i nogle få uger her i Danmark, og som for alvor indvarsler sommeren.

Her har jeg grillet dem, men kogte er præcis ligeså lækkert. Smid lidt salt, sukker og smør i grydens vand og kog dem en 3-5 minutter alt efter hvor store banditter, du har fået mellem hænderne.

Start med at skrælle dem, men tag ikke for meget af. Du skal bare lige slippe af med det trædede yderste lag. Knæk herefter den nederste del af ved at holde pegefingeren på enden og bræk let med tommelfingeren højere og højere op af stænglen. På et tidspunkt knækker den nederste del af. Dem kan du bruge til en aspargessuppe.

De tre slags karse er karseemulsion, friteret karse og frisk karse.

Karseemulsionen laver du ved at blende masser af karse med en neutral olie - for eksempel solsikkeolie. Karseolien pisker du ind i en æggeblomme, på samme måde som en majo. Juster til sidst med salt, peber og citronsaft.

Den friterede karse friterer (duh!) du i varm olie. Men pas på for de sprutter helt vildt, når de kommer i olien. Meget lig når man friterer persille. Karsen skal bare lige ramme olien, før du tager den ud med en finmasket hulske. Knasende sprødt. Læg dem på fedtsugende papir.

Og så er det bare at anrette sammen med nogle store fede rejer. Lidt salt og peber til sidst. Måske en dråbe citronsaft eller syv.

En af de nemmeste og mest appetitlige aftens- eller frokostretter, der ovenikøbet kun tager en 20-25 minutter at tilberede.

Basis er knasende sprødt, nyvasket og ditto slynget romainesalat skåret i grove stykker.

Saftige kyllingebryster - et til hver person. Stegt på pande, men endelig ikke gennempryglet. Lige inden du tager brysterne af, giver du panden lidt balsamicoeddike, deglacerer den og svinger brysterne rundt i reduktionen. Det giver både en sødme og en skarphed til kødet.

Lad dem hvile og skær dem tyndt på skrå.

Store rustikke croutoner: Et daggammelt flute ristet på panden i olivenolie og et par fed hvidløg - med skæl og det hele. Salt og peber til sidst.

Og så dressingen - rettens delikate fugemasse.

Af en æggeblomme og et par store bløb neutral olie pisker du en mayo op. Så tilsætter du et par ansjosfilleter, en fed hvidløg, en knold parmesan og et par tsk sennep og blender det hele med en stavblender. Juster herefter med citronsaft, salt og friskkværnet sort peber.

Lad alle ingredienserne mødes med dressingen sekunder før salaten rammer tallerknerne. Giv den også nogle lange flager af parmesanosten. Kylllingebrystet på toppen. Lidt friskkværnet peber til allersidst.

Årets tur til Primavera Sound inkluderede som sædvanligt også en masse god mad. Mest centreret omkring de afslappede og støjende tapasbarer La Boqueria, men lørdag fandt vi en funky sid ned-restaurant til frokost.

Fede rustikke lokaler, opmærksom og præcis betjening og masser af opfindsomme veleksekverede retter. Restauranten ligger en små 20 minutters gang fra Ramblaens horrible turistfælder.

Som det næsten altid er en god ide, når det kommer til tapas, så lagde vi vores munde i køkkenets hænder, og lod dem vælge for os helt frem til desserterne.

Starten gik med torsk og avocado lagt lag i lag som en tomatsalat. Her var tomaten blot lagt øverst som en art chutney. Sammen med fisken kom sprøde salte bananchips og små stærke banditter af geleterninger.

Herefter små kugler af foie gras-terrin i perfekt konsistens og kølig temperatur serveret med abrikosgele. I kuglens centrum var der en knasende nøddeoverraskelse.

Så fulgte luftige souffleer anrettet i æggebakke, grønne asparges og tempurajomfruhummerhaler på grillspyd med parmesan- og citronskum og stegte kartofler med blåskimmelostcreme.

Tiden var herefter til at løsne bæltespændet med en servering lynstegt tun. Altid en favoritret i min mund, hvis den er lavet ordentlig.

Derefter røg der blæksprutterisotto på bordet. Blæk i risene og stegte tentakler på toppen. Og til sidst smeltende møre oksekæber med glace og stegte svampe.

Masser af afslappet cava i glassene til vegetar- og fiskeretterne og en særdeles rar Rioja til at matche de tungere kødfulde retter.

Desserterne matchede tapasforspillets høje standard med anretninger af salt og peberis, rosmarinis, luftig hvid chokolademousse og en dessert jeg aldrig før havde smagt, nemlig små sprøde og bløde casadielles - stegte sukrede dejpuder fyldt med delikat nødde- og aniscreme.

Der var også en mælkerisdessert, som var afsluttet med knasende créme brûlée-sukkerlåg. I følge min kammerat måske den bedste dessert, han endnu havde fået. 

Vi lukkede med cocktails og nogle rigtig brede smil. Lige over 300 euro for ni retter, cava, vin, cocktail og kaffe til seks personer. Det må man sgu da sige er i orden.

Skynd dig derned.

Gode gamle koldskål, her i en deluxe-version.

Denne opskrift holder lidt igen med sukkeret. Jeg kan godt lide en syrlig koldskål, der kan hygge sig i munden med de søde kammerjunkere.

En liter økokærnemælk, to spsk mascarpone, kornene fra en kæmpe satan af en polynesisk vaniljestang, fire æggeblommer, 10 tsk brunt rørsukker og endelig saften fra en hel citron.

Masser af fløde og champignoner giver mening på en kold vinteraften, men absolut ikke, når man sidder på altanen i aftensolen med stråhat og kølig hvidvin i glasset.

Så jeg har lavet en let sommerversion af den gamle aftensmadstraver, der erstatter den flødebaserede sovs med en aromatisk tomatsalsa.

Start med at hive din stavblander frem. Den skal bide i 4-6 store tomater, 2 skalotteløg, en stor dusk persille, en stor dusk kørvel, et fed hvidløg, lidt olivenolie, citronsaft, lidt korianderfrø, salt og peber.

Blend indtil du har en ensartet, men rustik tomatsalsa.

Og så kødet.

Koteletter.

Giv dem masser af farve over blusset direkte i det fad, du vil bage dem i. Ingen grund til at svine en pande til. Giv dem lidt salt og peber, mens du bruner dem.

Et aluminiums- eller stålfad er en god ide.

Et keramikfad er ikke en god ide.

Pokkers!

Nå men.

Når koteletterne har fået farve i kinderne, hælder du salsaen over og skraber godt rundt i hele fadets bund, så du får løsnet alle det fastbrændte og karamelliserede kødsaft. Masser af smag der.

Giv det hele en 20 minutters tid i en ovn ved 180 grader.

Det var sgu det.

Forbandet let. Forbandet lækket.

Jeg er ganske vild med stegt flæsk i den traditionelle version med sovs og kartofler og har kun glæde til overs for en god tur på Tove Ditlevsens Mindehave med kammerater og skummende glas øl.

Men sådan en omgang svineri kan sgu også blive lidt for meget på en forsommerdag. Så her er mit bud på en lidt lettere udgave af retten, der stadig sætter griseknaset dels i centrum og dels i kompagniskab med persillen.

Man kan naturligvis stege flæsket på panden, men jeg vælger sgu altid ovnen. Mindre postyr og vendearbejde, og smagen bliver præcis den samme. 

Så altså, ovnen på en 200 grader, og så klemmer du ellers på, indtil flæsket har den konsistens, du ønsker. Der går i hvert fald 45 minutter. Vend det halvvejs gennem processen.

Inden du lægger flæsket på bageristen, skal du lige huske at salte det generøst. Jeg kan også lide at give det en anelse knust korianderfrø.

Den tilhørende salat er lavet med frillicesalat, masser af hakket persille og tyndskivede jordskokker. Lige inden flæskerendezvous’et har jeg vendt salaten i en let dressing med rapsolie, citronsaft og lidt revet peberrod. Salt og peber.

Det er i øvrigt allerførste gang jeg nogensinde har brugt jordskokker her på bloggen. I supper synes jeg rodfrugten får en sær dominerende smag af plastik. Er det bare mig? Men i rå form har jordskokken en fantastisk nøddeagtig aroma og en meget frisk og sprød tekstur - perfekt til at hælde i en salat.

God fornøjelse.

IN ENGLISH

This is a modernised version of a classic dish of the Danish kitchen. Traditionally it involves strips of salted fried belly pork with boiled potatoes and a white parsley sauce.

Here the side is a fresh frillice salad with thinly sliced Jerusalem artichokes and lots of parsley. The salad is tossed in a rapeseed oil and lemon dressing with lots of freshly grated horseradish, salt and pepper.

The belly pork is sliced to half a centimeter pieces and fried in the oven at 200 degrees until golden and crunchy. This usually takes around 45 minutes. Flip them once. Remember to salt the pork before and after the oven.

Finish the dish by grading some more horseradish over.

Victoriafisken er fast og fin til denne omgang en papilote-tilberedning, men andre fisk kan også ja ja, og så videre.

Først den lille portionsudgave.

Fintsnittet fennikel, rødløg og citron som en bund for et elegant stykke fisk. Giv den også korianderfrø, sort peber og salt. Lidt olivenolie, en klat smør, fennikeltop og en bitte smule væde - for eksempel hvidvin eller bare vand.

Det hele i stykke pergament- eller bagepapir som du lukker til en pakke, hvor det hele kan dampe og danse med hinanden.

En 10-15 minutter i ovn. Ikke for kraftig varme. Sådan en 170 graders penge. Pakkens indhold dufter ubehøvlet godt, når det lukkes op for.

Du kan også lave en større udgave i fad, men med præcist samme princip og tykkere stykker af fisken. Læg en smørklat på hvert af fiskestykkerne, så de kan smelte og hygge om dem under tilberedningen.

Og en 20-25 minutter i ovnen.

Frisk fennikeltop med rund hånd runder retten af.

Og så kogte nye kartofler til.

Svært at slå på en forsommerdag.

En pokkers dejlig og helt igennem rodet dessert.

Dessertens hovedstol er en 300-400 gram brombær. Hvis du læser den her opskrift i brombærsæsonen, så kan du naturligvis bruge friske, men ellers er frosne helt fjong.

Nå men, derudover har du brug for 50 gram hvedemel, 50 gram fintvalset havregryn, 100 gram brun farin, 75 gram smør og en vanillestang.

Rul vanillestangen lidt frem og tilbage som en tynd cigar inden du sprætter den op - det gør det lettere at skrabe kornene ud af den.

Vend melet, havregrynene, kornene fra vanillestangen og farinen sammen i en skål. Tilsæt smørret i små klumper og smuldr det hele sammen indtil du har en omgang grov rasp.

Smid bærrene og den udskrabede vanillestang i et lille ildfast fad og hæld en smule vand ved. Dæk med smuldredejen.

Bag ved en 180 grader i 20-30 minutter indtil toppen er gylden og knasende og brombærrene bobler og bløder igennem.

Smuldrekagen skal spises lun sammen med et eller andet koldt mælkeagtigt som tyk fløde eller vanilleis. Du kan også købe et bæger mascarpone og piske lidt kærnemælk og ahornsirup i. Det spiller sgu.

Men ok, den smager også godt kold dagen efter med lidt yoghurt over.

Til en pandefuld laksefrikadeller skal du hakke omkring 400 gram laks fint og tilsætte et fintsnittet skalotteløg, et æg, lidt revet parmesanost, lidt hvedemel, en stor dusk hakket dild, lidt ligeså hakket estragon, citronsaft fra en halv citron, lidt mælk, salt og peber.

Lad farsen hvile lidt i køleskabet, før du laver frikadellerne af den. Husk at stege en lille bitte delle først, så du kan justere saltbalancen, før du begynder at vælte panden til med fars.

Mørkt, maltet rugbrød med laksefrikadeller, sæsonens allersidste stenbiderrogn og asparges skåret ultratyndt på mandolinjern og vendt i lidt citronsaft.

Hakket kavlekød med en fedtprocent lige under de tyve. En 125-150 gram kød per burger. Grillet rød.

Toastet burgerbolle.

Tomatsalsa vendt i citronsaft, olivenolie, frisk oregano, salt og peber. Ruccolasalat. Revet pecorino. 

Hatten er smurt med trøffelcreme. Bare for lige at give burgeren en anelse jordnærhed og endnu mere fylde. Det passer rigtig godt til kødets og ostens fedme.

Tak, Louise.

En iskold version af universets bedste drink. 

Ingredienserne er få, nemlig 1/2 dl vand, 60 gram sukker, 1/2 dl gin, 3 dl tonic og en citron. Det giver en lille halv liter sorbet, nok til en 6-8 portioner.

Med 60 gram sukker træder syren fra citronen og bitterheden fra tonicvandet tydeligt frem. Det synes jeg er skidegodt. Men hvis du er til en sødere sorbet, så kan du…ja, netop.

Start med at lave en simpel sirup ved at varme vandet og sukkeret op, indtil sukkeret er smeltet. Tag af blusset.

Tilsæt saften og skallen fra citronen og gin’en og tonicvandet. Sæt blandingen på køl, så du hjælper din ismaskine på vej. Inden du skal bruge blandingen sier du citronskallerne fra.

Sorbetblandingen kan sagtens laves dage i forvejen og så trækkes gennem ismaskinen lige inden, du skal bruge den.

Udover sorbet’ens egenskaber som dessert så kunne man jo også bruge den som grundlag for en frozen daiquiry.

God lørdag, drenge og piger.

Når man rejser rundt i Argentina, skal man ikke tjekke ind på mange restauranter, før man stifter bekendtskab med chimichurri. Det kommer på bordet helt automatisk i enhver parrilla sammen med forskellige andre former for salsa - tomat, løg og andre gode kødmedhjælpere.

Og det er ikke så mærkeligt, for chimichurri passer perfekt til det umamiboost, der kommer fra grillet blodrødt kød.

Du skal bruge masser af persille, omkring en fjerdedel så meget frisk oregano, en 3-4 fed hvidløg, et skalotteløg, en spsk rødvinseddike, nok olivenolie, salt og friskkværnet sort peber.

I Argentina bruger de bredbladet persille, men kruspersille kan også sagtens bruges.

Smid urterne og løgene i en hakker og top op med olivenolien indtil du har en salsa, der kan falde af skeen.

Juster med eddiken, salt og peber.

Og smid så lige et stykke rødt kød på grillen eller panden. Jeg har grillet et stykke flank, der er billigere end de klassiske steakudskæringer og en smule overset.

Det der…det er fuldstændig uanstændigt godt.

Og et godt glas malbec.

Selvom chimichurri er dygtigt til rødt kød, så kan det også sagtens løfte fjerkræ og fisk til nye højder. 

Du kan også servere den som dypper til brød. Og kogte nye kartofler ville vel heller ikke være helt ved siden af med den ved siden af.

¡Viva Argentina!

IN ENGLISH

For the classic argentine steak salsa chimichurri you will need lots of flatleaf parsley, a quarter of that amount of fresh oregano, 3-4 cloves of garlic, one small shallot, a tbsp red wine vinegar, enough olive olie, salt and freshly ground black pepper.

Grind up the herbs and onions in a mixer or pestle and mortar, adding oil until you have a smooth consistency. Adjust with the vinegar, salt and pepper.

This salsa is phenomenal on grilled rare beef. The above cut is a flank steak - a somewhat overlooked cut that is cheaper than the traditional steak cuts such as ribeye or sirloin.

Jeg har råstegt kartoflerne i olivenolie og en peberblanding af knust korianderfrø, sort peber og sichuanpeber. Masser af farve og smag og med skrællen beholdt på.

Kødet er fra denne opskrift. Mørt og trævlet. Det skal bare lige varmes igennem.

Med et pocheret æg og finthakket purløg. Salt og HP-sauce. Det er vel ikke helt dårligt?